Artikel trykt i Ugeavisen Tønder den 5 juni 2018. Langt flere unge føler sig pressede og stressede i dag end tidligere. Det hænger sammen med de krav og forventninger, der kommer fra de sociale medier, men også opbygningen af uddannelsessystemet spiller en væsentlig rolle.
Unge under pres
Det grønne bord i eksamenslokalet er noget, der kan få svedperlerne frem på panden hos de fleste. Flere og flere unge i dag oplever, at de har svært ved at håndtere eksamen. Nogle har det så slemt, at de er nødsaget til at søge professionel hjælp til at håndtere angsten.
Disse unge møder cand.mag. i psykologi Anna Stelvig ofte i sin praksis, hvor langt flere unge end tidligere søger hjælp til at håndtere blandt andet studiestress og præstationsangst. Anna Stelvig driver firmaet Studymind, som har udviklet en række redskaber, som man kan gøre brug af, hvis man oplever ikke at kunne håndtere præstationspresset på en hensigtsmæssig måde.
– Der er mange unge, der har svært ved at håndtere presset. Men det spænder også vidt. Der er et stort grænseland mellem det, jeg kalder naturlig nervøsitet, og så decideret eksamens- eller præstationsangst. Men jeg er ikke i tvivl om, at der i dag er flere unge og at graden af de psykiske udfordringer, som unge kæmper med, er forværret, forklarer Anna Stelvig.
Uddannelsessystemet skaber pres
Hun har beskæftiget sig indgående med eksamensangst og stress, og mener, at en del af forklaringen på det stigende pres skal findes i den uddannelsesstruktur, som vi har i dag i Danmark.
– De mange reformer, vi har set på uddannelsesområdet de seneste år, er med til at lægge ekstra pres på de unge. Uddannelsesloftet, fremdriftsreformen, de mange test, optagelseskrav, stopprøver m.m er alt sammen med til, at de unge har svært ved at finde ro til lære. Vores uddannelsessystem skaber et fokus på at præstere i stedet for faglig udvikling og læring. Man kan sige, at presset oppefra har skabt en enten/eller-kultur, hvor de unge føler, at der ikke er plads til at fejle, hvis de vil opnå noget og få succes i tilværelsen, og det skaber bestemt ikke optimale læringsforhold, snarere tværtimod. Det vil sige, tiltagene rammer hammerskævt i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad formålet antageligt har væ
ret. Jeg vil kraftigt anbefale, at man fra politisk side prøver at gentænke nogle af forholdene i uddannelsessystemet, fortsætter Anna Stelvig.
Perfekt på Instagram
Anna Stelvig understreger, at der altid har været præstations- og eksamensangst, men at der er nogle ting i samfundet, der betyder, at presset er blevet større på de unge. Udover indretningen af uddannelsessystemet peger hun også på de sociale mediers påvirkning.
– De sociale medier viser en redigeret virkelighed, hvor alle er perfekte. De unge mennesker designer sig selv ud fra en opfattelse af, hvordan de tror, de skal fremstå for at opnå succes og popularitet blandt kammeraterne. Og det er jo ikke særlig befordrende for noget eller nogen, forklarer hun. Det er svært at gøre noget ved den digitale indflydelse; den er nok kommet for at blive. Men vi kan gøre en masse for at håndtere det. Men det er helt klart, at vilkårene for unge er anderledes end før, konstaterer Anna Stelvig. Hun er selv glad for, at hun ikke er opvokset i en tidsalder med Facebook og smartphones.
Du kan gøre meget selv
Hun opfordrer til, at unge søger hjælp mod præstations- og eksamensangst, hvis angsten får overtaget.
– Det er normalt at være nervøs op til en eksamen, men det er selvfølgelig ikke normalt, hvis du græder hver dag, fordi du ikke kan overskue det. Så skal man søge professionel hjælp. Men der er også meget, den unge selv kan gøre. På nettet er der mange redskaber og gode råd til, hvordan man håndterer eksamenssituationer. De redskaber er der mange, der kan få glæde af, konstaterer Anna Stelvig, der blandt andet har udviklet app’en Studieparat med værktøjer til at skabe bedre trivsel og minimere eksamensangst.
