Artikel trykt i Berlingske. Anna Stelvig har specialiseret sig i eksamensangst. Hun benytter blandt andet metoden eksponering, som »kort fortalt går ud på at sætte sig selv i den situation, man frygter for så at finde ud af, at man godt kan,« siger hun.
Hjertet hamrede hårdt, da Anna Stelvig i 8. klasse sad foran to mennesker, der skulle vurdere hendes faglige præstation. Den følelse fulgte hende gennem universitetet, og hun besluttede sig for at dedikere sit liv til den. Det var en god beslutning.
Siden hun startede sin praksis på Falkoner Allé, har hun nemlig oplevet flere og flere unge mennesker, der kæmper med samme følelse af nervøsitet for eksamen som Anna Stelvig oplevede for over 20 år siden.
Anna Stelvig er cand.mag. i psykologi med speciale i eksamensangst, og hun står bag virksomhederne Minday og StudyMind, som begge fokuserer på at forberede mennesker på at præstere, når det virkelig gælder.
Men det hele startede med en middag sammen med hendes far og en ven, kort inden Anna Stelvig skulle gå i gang med sit speciale på psykologistudiet.
Faren rådede hende til at skrive speciale om præstationsangst, for »det er kommet for at blive«. Det fik han ret i.
To hårde måneder
Det sker oftest i maj og juni måned: De unge mennesker strømmer ind på Anna Stelvigs klinik med akut behov for hjælp til den følelse, der har sat sig i deres krop.
De lider af de samme symptomer:
- De oplever, at de konstant er nervøse i tiden op til eksamener.
- De har svært ved at samle sig om den faglige forberedelse
- De kan ikke sove.
- For andre indfinder følelsen sig først, når de har sat sig på deres plads i eksamensloka- let, og hjernen pludselig ikke vil samarbejde.
- De oplever, at de ikke kan fokusere på andet end frygten for ikke at præstere.
- De ting, de har øvet sig på, er helt væk fra bevidstheden – og i værste tilfælde går de i sort.
- Enkelte bryder grædende sammen
Denne frygt for eksamen begrænser sig ikke kun til dem, der har svært ved det faglige – følelsen kan ramme alle. Men det er også muligt at gøre noget ved den, konstaterer hun.
Et par moderne briller
Siden Anna Stelvig tog sin beslutning om at dedikere sit liv til unge med angst for eksamen, er grænserne blevet skubbet, for hvad der er muligt. Da hun startede op, hjalp hun primært de unge ved at tale med dem.
I dag benytter hun – foruden samtaler – også workshops og gruppeforløb. Men hun tilbyder også et særligt moderne værktøj, der giver de unge muligheden for at prøve en eksamen inden den egentlige eksamen:
»Det er en veldokumenteret metode, der hedder eksponering, og som kort fortalt går ud på at sætte sig selv i den situationen, man frygter for så at finde ud af, at man godt kan,« siger hun:
»Det gør, at de unge kan få succesoplevelser og positive erfaringer med at gå til eksamen inden det går løs i den rigtige situation.«
Anne Stelvig forklarer, at man tidligere var nødt til at lave en form for rollespil. Men i dag har virtual reality-briller gjort det muligt for de unge at blive eksponeret for en eksamenssituation i den digitale verden.
Og det gør også, at langt flere end tidligere får mulighed for at snuse til eksamen, inden de fysisk står ved det grønne bord.
»Det er tidskrævende at afholde prøveeksamener, men nu kan de studerende træne hjemmefra i et ’trygt rum’, så mange gange, der er brug for,« siger hun og bemærker, at man arbejder på en ai-løsning, der skal gøre denne træning mere tilpasset til den enkeltes niveau.
“Vi ser også flere folkeskoleelever, der er nervøs for eksamener, fordi de her skal gøre sig fortjent til gymnasiet.
De skal være uddannelsesparate, og det er nogle gange karakterniveauet, der bestemmer det.”
Præstationssamfundet
Anna Stelvig har ikke belæg for, at flere unge oplever at have eksamensangst end tidligere år. Hun har heller ikke nogle undersøgelser, der viser, at det er tilfældet.
Hun kan bare observere, at døren til hendes klinik på Frederiksberg aldrig har bevæget sig så meget, som den gør i dag. Det kan der være flere grunde til, mener hun:
Hun peger blandt andet på de unges online- fællesskaber, hvor der ofte er en forventning om, at »man skal være noget andet end sig selv«.
»Der er et forventningspres til, hvad de skal kunne. Hvad skal jeg præstere? Hvad skal jeg gøre for at være succesfuld ligesom alle de andre?« siger hun.
Det øgede antal af personer, der ønsker hjælp til at håndtere deres nervøsitet til eksamen, kan også hænge sammen med uddannelsessystemets opbygning, mener Anna Stelvig.
»Gennem tiderne er der kommet flere test, helt ned til de små klasser. Men der er også kommet krav i form af, at man hurtigere skal vælge studie, og man skal vælge rigtigt første gang,« siger hun:
»Hele den situation skaber en oplevelse af, at der er ikke plads til at fejle, der er ikke plads til at vælge forkert, og det skaber et konstant pres der tynger den enkelte.«
I juni måned skal mange unge gøre sig for- tjent til at komme i gymnasiet. Flere gymnasier har adgangskrav, og nogle elever skal vise, at de er uddannelsesparate. »Vi ser også flere folkeskoleelever, der er nervøs for eksamener, fordi de her skal gøre sig fortjent til gymnasiet. De skal være uddannelsesparate, og det er nogle gange karakterniveauet, der bestemmer det,« påpeger Anna Stelvig.
