Derfor stiftede jeg StudyMind

\"Anna

Der sidder en lille trold på min skulder. Fupperen. Det kalder jeg ham – min nervøsitet – som har det med at vise sig i situationer, hvor jeg skal præsentere foran andre mennesker. Han rumsterer inde i kroppen og forsøger at fuppe mig til at tro, at jeg ikke kan klare det.

Den lille trold er billedet på min nervøsitet – han har strithår og prikkede bukser og er lidt svær at tage alvorligt.

Jeg har lært at acceptere ham, men jeg giver ham ingen opmærksomhed mere. På den måde forstyrrer han ikke mit fokus og jeg kan få sagt alt det, jeg har forberedt mig på. Det svarer til at være til fest med en, man ikke bryder sig om. Han må godt være der, men jeg danser med de andre til festen.

De fleste mennesker (måske alle?) har en Fupper på slæb, når vi skal præstere i situationer, der er vigtige for os – og som potentielt kan åbne eller lukke døre i vores liv. Det skaber en spænding i kroppen, hvilket er helt normalt. Men den må ikke stå i vejen for, at du når de resultater, du drømmer om. Derfor har jeg stiftet StudyMind.

I vores apps har jeg samlet de bedste metoder til at styrke dit mindset og træne dine præsentationer, så du bliver både mentalt og fagligt klar til din næste præsentation. Du vokser for hver succesoplevelse, du får.

StudyMind bygger på evidensbaseret teori og metoder, samt flere års personlig og praktisk erfaring. Det har jeg digitaliseret, så alle kan være med og træne deres udfordringer – fra sommerfugle i maven til decideret angst. Nervøsiteten skal du anerkende, men du behøver ikke at byde den op til dans.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at styrke dit fokus og din faglighed, så du kan opnå de resultater, du drømmer om.

Anna Stelvig – Cand. Mag. i Psykologi

Har du udfordringer der gør hverdagen eller studielivet svært, så tøv ikke med at række ud efter hjælp. Jeg har erfaring med studiestress, eksamens- og præstationsangst, skriveblokering, perfektionisme, selvværd mm.

Jeg har 15 års erfaring med at hjælpe unge og studerende fra min praksis på Frederiksberg, hvor jeg tilbyder individuelle samtaler – online eller ved fremmøde.

Anna Stelvig - hjælp med eksamensangst, studiestress mm.