Kontakt og find os

Kontakt Anna Stelvig og StudyMind ved at udfylde formularen her, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Træn din eksamenssituation med Virtual Reality

Virtual Reality eller VR er en teknologi, som over de seneste år har indfundet sin vej i vores hverdag. De fleste kender dog primært VR som underholdning udviklet til film og spil, men nu er det også blevet et redskab, som du kan bruges til at forebygge eller lære at håndtere eksamenspres eller decideret præstationsangst, så du kan få vist alt din faglighed til eksamen.

StudyMind er organisationen bag konceptet. StudyMind har i mange år beskæftiget sig med forebyggelse og håndtering af eksamenspres og angst gennem psykologisk rådgivning til unge studerende. Som et nyt koncept har de udviklet en VR-teknologi, der giver dig mulighed for at træne og afprøve eksamenssituationen før den rigtige eksamen.

Hvad er fordelen ved at bruge VR som eksame​​​​​​​​​​nstræning?

Vi lider alle af en grad af anspændthed eller nervøsitet, før en eksamen eller vigtig præsentation. Det er faktisk også positivt, fordi det betyder, at vi er opmærksomme, fokuserede og ønsker at præsentere godt. Nervøsiteten bliver dog et problem, når de negative tanker tager over, så vi ikke kan gennemføre eksamen uden psykisk eller fysisk ubehag. Sker det, er det meget sandsynligt, at du udvikler en form for angst i større eller mindre grad for lignende eksamens- eller præstationssituationer. 

Fordelen ved VR-teknologien som eksamenstræning er, at det nu er blevet muligt at skabe et neutralt og trygt rum, hvor du har mulighed for at træne og øve fremtidige eksamenssituationer, før det virkelig gælder. På den måde kan du få styr på dine nerver gennem nye erfaringer og mindske usikkerheden for den kommende eksamen. Dette kaldes også for eksponeringsterapi, fordi du eksponerer dig selv for din frygt og ved at overvinde den, vokser du og kommer til at tro mere på dig selv. 

Ved at træne eksamensituationen styrker du samtidig din faglighed, og den vej igennem reducerer du også følelsen af pres og stress. Jo mere sikker, du bliver i din egen faglighed og formidling, jo mindre nervøs er du og jo bedre præsterer du til eksamen. 

VR-teknologien kan således styrke dig både mentalt og fagligt før en eksamen, og samtidig kan det gøre tiden op til eksamen både sjovere og mere afslappet, fordi du ikke skal bruge kræfter på at bekymre dig om dine evner til at klare den næste eksamen.

"Vi lever i et samfund, hvor karakterer har en stor betydning Derfor er det også skørt, at vi ikke giver unge mulighed for at træne eksamensituationer, før det virkelig gælder. Som atlet ville du jo heller aldrig løbe et maraton uden at have trænet op".


Hvordan kan du bruge VR som eksamenstræning?

StudyMind har udviklet et VR-eksamenslab, der består af tre dele og tilgås via en app. Sådan er det let tilgængeligt og nemt for dig at tilgå. De tre dele består af en kursussektion, et dispositionsværktøj og VR-brillerne.

Kursussektionen
Kursussektionen er en form for inspirationsunivers med mentale og faglige hjælpemidler og værktøjer som du kan benytte dig af inden din eksamenstræning i VR. Du kan fx blive klædt på til at håndtere præstationspresset eller lære hvordan du opbygger en god disposition.

Dispositionsværktøjet
Dispositionsværktøjet er en digital skabelon, der hjælper dig med at strukturere dit faglige indhold. Når du har lavet din disposition, kan du uploade den til den virtuelle eksamen, så du kan træne brugen af den og på den måde opnå en tryghed i den faglige viden, du skal formidle. 

VR-træning
Med et sæt VR-briller kan du gå til prøveeksamen i en simuleret, men realistisk eksamenssituation, med brug af egen disposition, og på den måde træne dig selv mentalt og fagligt stærkere. Her kan du vælge mellem forskellige sværhedsgrader:

  • Den venlige, nikkende og anerkendende lærer, der er god til at skabe tryghed i eksamensituationen
  • Den udtryksløse og neutrale underviser, der er svær at aflæse
  • Den kritiske lærer, der ser utilfreds ud og som stiller uddybende spørgsmål.


Sådan kan du selv vælge, hvilken sværhedsgrad du ønsker at træne fra gang til gang. De forskellige niveauer er et forsøg på at afspejle virkeligheden, da der er stor forskel på, hvilken type af underviser du kan møde til dine eksaminer. Når du lærer at holde fagligt fokus, uanset hvilken type underviser du er til eksamen hos, er du godt rustet til den rigtige eksamen.
 

Et eksamenstræningsværktøj for alle

VR som eksamenstræning henvender sig primært til dig, der lider af eksamensangst eller oplever stor pres og nervøsitet op til en eksamen. Ved at bruge VR-brillerne har du mulighed for at simulere eksamensoplevelsen flere gange, så du er bedst muligt klædt på til, når det virkelig gælder.

Ved at udsætte dig selv for eksamenssituationen flere gange, udøver du en form for mental træning, hvor du gennem nye erfaringer får styr på dine nerver og slipper angsten. 

Men Anna Stelvig fortæller, at VR-brillerne også kan fungere som et træningsværktøj for dig, der bare gerne vil blive bedre til at gå til eksamen.

Når du træner din eksamen i VR:

  • Internaliserer du din viden, hvilket gør det lettere at huske og bruge den til din rigtige eksamen.
  • Du styrker din formidlingsevne, så du mere præcist kan få sagt de vigtige pointer og holde en god struktur under eksamen.
  • Du bliver opmærksom på, om der er huller i din viden og ikke mindst, hvad dine styrker er, så du ved, hvad du skal læse mere op på inden din eksamen.


Sådan er der altså mange fordele ved at bruge VR-teknologien som et træningsværktøj - både til dig, der lider af stress eller decideret angst i eksamenssituationer og til dig, der bare gerne vil blive dygtigere til at præstere til eksamen. 


Klik her for at læse mere om StudyMind, og hvordan du kan komme igang med VR som eksamenstræning. 

Vil du læse mere om, hvordan du for​​​​​​​​​ebygger eksamensangst og bliver bedre til at gå til eksamen? Læs 4 gode råd her.

Kontakt og find os

Kontakt Anna Stelvig og StudyMind ved at udfylde formularen her, og så vender vi tilbage til jer så hurtigt som muligt.

Insert Content Template or Symbol