Tvivl og manglende motivation

Hvorfor er jeg ikke motiveret? Har jeg valgt det forkerte studie? Er jeg på min rette hylde?

Hvis du føler at glæden eller motivationen mangler i din hverdag, kan det hænge sammen med, at du ikke har fundet den studiehylde, der er rigtig for dig. Måske ville et andet studie gøre dig gladere? Men der kan også være andre forklaringer på, at det hele bare føles forkert.

Jeg kan hjælpe dig med at afklare, om du er på det rigtige studie, eller om der er andre årsager til, at du mangler glæde, motivation, energi, overskud, fokus og struktur i hverdagen. 

Skriv eller ring: 2623 3974

Er studievalg kilden til manglende glæde?

Måske har du brug for coaching omkring studievalg. Måske finder vi sammen ud af, at det faktisk er helt andre ting end dit valg af studie, der skal laves om på. Løsningen kan i nogle tilfælde være at få ryddet op i nogle ting og fjerne blokeringer på andre niveauer for at finde tilfredsstillelse i det, du laver nu.

Hvis du oplever, at du nemt bliver trist, føler dig forkert, halter bagud, ikke føler at du kan leve op til dine egne forventninger eller simpelthen bare lader stå til fordi du har mistet modet, så kan du have brug for hjælp til at komme videre.

Om ”videre” betyder videre til et nyt studie eller videre i din personlige udvikling på samme studie afklarer vi sammen, så du kan træffe det rigtige valg og få det mentale overskud tilbage.

Forestil dig en å…

Forestil dig en å hvorigennem din glæde, energi og motivation flyder. Hvis strømmen gennem åen ikke er så kraftig, som du havde håbet på, kan løsningen være at skifte åen ud med en anden. Men det kan også være, der ligger sten og grene, som blokerer åen, men faktisk kan fjernes hvis blot du får hjælp til at finde og fjerne dem. Sten og grene, som måske også ville kunne blokere en anden å. 

Jeg hjælper dig med at afklare, om der er noget, der kan fjernes fra åen så glæden, energien og motivationen kan flyde igen. Det kan handle om selvværdsproblemer, et kompliceret følelsesliv eller noget helt tredje. Vi finder og prøver at fjerne det, der er en blokering for dig. Eller vi finder ud af hvilken slags å, du skal lede efter, hvis det er matchet mellem dig og åen, den er gal med. 

Sådan foregår et forløb hos mig

At finde sin motivation og sin rette hylde er langt fra nemt, men med professionel hjælp bliver det lettere at håndtere. Et forløb hos mig hjælper dig med at komme videre, så du ikke spilder dit liv på at være trist på et studie, der måske slet ikke er rigtigt for dig.

Det er meget individuelt hvor mange samtaler, der indgår i et forløb. Men mange føler, de har rykket sig tilstrækkeligt til trygt at kunne fortsætte på egen hånd efter cirka fem samtaler. For andre skal der mere til, mens det for andre igen er tre nok med tre samtaler. Du kan naturligvis betale for samtalerne en ad gangen og stoppe når som helst.

På websitet her kan du også finde information om andre emner, du kan få hjælp til. Du kan også se klip fra tv-indslag på bl.a. DR1 og TV2, hvor jeg har medvirket for at fortælle om at bekæmpe eksamensangst. Læs videre her, hvis du vil vide mere om mig. 

Kontakt mig nu for en snak om dine muligheder for et forløb hos mig.

Kontakt og find os

Kontakt Anna Stelvig og StudyMind ved at udfylde formularen her, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Kontakt og find os

Kontakt Anna Stelvig og StudyMind ved at udfylde formularen her, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.