Oplever du bekymringer, tvivl eller usikkerhed? Hjertebanken, søvnbesvær eller svedeture? Få hjælp til at dæmpe din eksamensangst og tage kontrol over den. Læs hvordan her på siden.
Eksamensangst kommer til udtryk på mange måder og er både ubehageligt og ødelæggende i tiden op til og under eksamen. Angsten kan blive så hæmmende, at det kræver hjælp at slippe ud af dens greb.
Jeg tilbyder individuel rådgivning og gruppeforløb, hvor du lærer at dæmpe eksamensangsten og tage kontrol over den, så du får en bedre eksamensoplevelse.
Mit navn er Anna Stelvig. Måske kender du mig som eksamensangst-ekspert fra diverse artikler, radio- og tv-udsendelser. Ellers kan du læse om mig her.
Send en email til mig eller ring på 26 23 39 74, hvis vi skal tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Når nervøsiteten tager overhånd
Nervøsitet og spændthed er en naturlig følgesvend når du skal til eksamen, men tipper nervøsiteten over og bliver til egentlig eksamensangst, skal du gøre noget ved det, så du slipper for at blive hæmmet af den. Du kan ”få dit liv tilbage” og få overskud til det faglige, så du har bedre betingelser for at få en god karakter.
Det kræver, at du selv gør en aktiv indsats. Der er ikke nogen mirakelkur, du skal arbejde med dig selv for at komme ud af eksamensangstens greb. Men jeg kan hjælpe dig med at finde kilden til angsten og lære dig metoderne til at minimere og håndtere den.
Jo før du får hjælp, jo bedre
Tøv ikke med at tage konktakt til mig, selvom der kun er få dage til du skal til eksamen. Selv med få samtaler kan du rykke dig meget og opnå en følelse af større kontrol under eksamen. Men det bedste er selvfølgelig, hvis du begynder at arbejde med din eksamensangst allerede inden det faglige pres fra en eksamen for alvor sætter ind.
Hvis vi kommer i gang før det faglige tager al din mentale energi, kan vi komme i dybden med de ting, der udløser din eksamensangst og klæde dig godt på til alle fremtidige eksamener og eksamensperioder. Derfor anbefaler jeg, at du starter dit forløb hos mig flere måneder før eksamensperioden går i gang, hvis det er muligt.
Symptomer på eksamensangst
Eksamensangst er ikke bare klappen, der går ned under eksamen. Det handler lige så meget om din mentale tilstand i tiden op til eksamen. Hvis den er præget af angst og tvivl på dine evner til at klare eksamen, så får du næppe det fulde udbytte af dine faglige forberedelser. Og det bliver selvfølgelig kun værre, hvis du også oplever fysiske symptomer på angsten.
Genkender du nogle af disse symptomer?
Sådan foregår et forløb hos mig
For at få det mentale og fysiske overskud, der er nødvendigt for at komme optimalt igennem eksamen, må du bryde den negative spiral af tanker og følelser og sige farvel til den uhensigtsmæssige adfærd. Det er meget nemmere sagt end gjort, men ofte vil du kunne komme rigtig langt med bare en lille smule hjælp. For mange er tre samtaler hos mig nok til at de rykker sig rigtigt langt.
Gennem samtalerne finder vi frem til, hvad der er roden til din eksamensangst og ikke mindst hvad der kan hjælpe dig, så du er bedre rustet til dine eksamener. Du får også en række øvelser, som kan hjælpe dig med at holde angsten på afstand nu og i fremtidige eksamenssituationer.
Vi arbejder hen imod at det ikke længere er eksamensangsten, der kontrollerer dig, men dig, der kontrollerer eksamensangsten. Det kræver vilje fra din side at nå dertil, men jeg kan give dig de indsigter og værktøjer, der gør dig i stand til at håndtere din eksamensangst.
Send en email til mig eller ring på 26 23 39 74, hvis vi skal tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Kontakt Anna Stelvig og StudyMind ved at udfylde formularen her, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Kontakt Anna Stelvig og StudyMind ved at udfylde formularen her, og så vender vi tilbage til jer så hurtigt som muligt.