Det virker søreme! VR eksamen hjalp studerende til bedre performance

Læs her, hvordan træning i Virtual Reality lærte ergoterapeutstuderende at tackle deres nervøsitet, så de præsterede markant bedre til eksamen. Artiklen bygger på en videnskabelig undersøgelse foretaget af University of Alberta (UofA) i Canada.

På UofA i Canada oplevede de, at et stort antal studerende mistrivedes i deres studieliv grundet et alt for stort præstationspres. Derfor udviklede de et virtuelt træningsforløb
målrettet eksamen, som blev testet på ergoterapeutstuderende.

For de ergoterapeutstuderende på UofA er der i løbet af studiet en særligt angstprovokerende eksamen (praktisk klinisk eksamen), hvor den studerende skal undersøge og vurdere en patient foran underviser og censor.

De kommende ergoterapeuter fik mulighed for at øve denne eksamen på en animeret Avatar (patient), i Virtual Reality, mens underviser og censor også var til stede, for at vurdere deres præstation.

Resultaterne var særdeles gode. De studerende der havde gennemgået træningsforløbet i VR havde, sammenlignet med kontrolgruppen, oplevet og udvist en langt større ro. Dette
gjorde, at de præsterede markant bedre til den rigtige eksamen.

Virtual Reality er primært benyttet i gaming-verdenen. Men nu opleves der også stor succes med at benytte det som lærings- og træningsmedie på uddannelser og i sundhedsvæsnet.

Hos StudyMind har vi udviklet et helt nyt virtuelt koncept, hvor de studerende kan træne sig selv mentalt og fagligt stærkere i forbindelse med mundtlige oplæg og eksamen. Formålet er at hjælpe de studerende til bedre faglig formidling og mindre præstationspres.

Du kan læse mere om konceptet her: https://studymind.dk/